Filipinsk Kali

 

 

Kali er en avanceret og meget omfattende Filipinsk krigskunst, hvis rødder strækker sig over 1000 år tilbage i Filipinernes historie.

 

Selvom Kali umiddelbart er et klinge baseret system, har Kali sit helt eget, og meget unikke ubevæbnede system, baseret på de samme teknikker og bevægelser som udføres med våben.

 

Kali er beregnet til at kæmpe mod flere modstandere på én gang. I kali arbejder man taktisk ud fra den forudsætning, at der altid er minimum 3 modstandere.

 

Træningen i kali, går ud på at øge udøverens bevidsthed om sine omgivelser og samtidig lære at bruge, både disse omgivelser, samt de genstande der findes der, til sin fordel i kampen.

 

Traditionelt set startes træningen i Kali med våben, som en eller to stokke, kniv eller machete og først senere i træningen påbegynder man den ubevæbnede del. Overgangen er flydende, da de ubevæbnede teknikker er de samme som udføres med våben.

 

Jeg har valgt også at undervise den ubevæbnede del fra starten af, da det danske samfund er meget anderledes end det filipinske. Det vil sige at man også starter med filipinsk boksning. Den adskiller sig dog fra den europæiske ved at man også må sparke, samt anvende knæ, albuer m.m.

 

Så snart principperne for våbene er forstået, bliver dagligdags genstande effektive midler til selvforsvar i hænderne på en Kalista (Kali udøver) For at udvikle koordination, trænes alle teknikker både til højre og venstre side.

 

Selve navnet Kali, stammer fra ordet Kalis, som er et filipinsk sværd, magen til den indonesiske kris.

 

Kali har sine rødder i Silat. Eller mere korrekt, Kali er det filipinske ord for Silat, hvor progressionen bare er ændret, pga. de anderledes forhold, der har været på Filipinerne.

 

For at lære Kali korrekt, skal man have følelsen med den. Derfor bliver Kali videregivet gennem privattræning, én til én, eller på meget små hold.

 

Pt. tilbydes der kun privattræning. Men det er meningen, at der senere, når der er en solid elevbase, vil blive oprettet et minihold, så der er mulighed  for fast ugentlig træning.

 

 

 

 

Filipino Kali Academy Copenhagen © 2012 • All rights reserved • info@kali.dk

www.kali.dk